Der findes mange typer af radiostyrede modelfly, f.eks. motorfly, svævefly og helikoptere. Og indenfor disse hovedgrupper findes der talrige undergrupper, f.eks elektrofly, skalamodeller, kunstflyvningsmodeller, racerfly og søfly. Der findes også mange forskellige modelflyvere: Nogle flyver udelukkende for fornøjelsens skyld, andre dyrker konkurrenceflyvning på højeste niveau og andre kombinerer begge dele. Inden for modelflyvningen er der plads til alle, og den enkelte kan nemt finde det niveau, som passer til ens temperament.

Har du lyst til at gå i gang med modelflyvning, kan du ikke gøre noget bedre end at melde dig ind i en klub. Kender du ikke en klub, kan RC-Unionens sekretariat fortælle dig hvor du finder den nærmeste. I klubben får du en instruktør, som kan lære dig at flyve. Lyt derfor til hans råd helt fra starten, og køb den model, eller det byggesæt, han anbefaler. Det kan godt være, at andre foreslår dig noget andet, men det er nu engang instruktøren som skal lære dig at flyve, og han ved, hvad han kan lære dig at flyve med. Sandsynligvis vil det være en meget enkel og robust model, som kan holde til de stabadser, du i begyndelsen kan komme til at udsætte den for. Senere når du behersker din træningsmodel, kan du begynde at realisere de drømme, du sandsynligvis har om flotte skalamodeller, majestætiske svævefly, hurtige racere eller teknisk avancerede helikoptere.

Før du kan komme i luften, skal du altså have en model at flyve med. Sammen med din klubinstruktør, eller en anden erfaren modelflyver finder du den rigtige type, og her kan du nu gøre et af to: Du kan købe en færdig model, eller du kan selv bygge et fly ud fra et byggesæt. De fleste bygger modellen selv, ikke blot fordi det er det billigste, men også fordi en stor del af glæden ved modelflyvning består i at se sit selvbyggede fly flyve.

Hvis du går i gang med et byggesæt, er det meget vigtigt at følge byggevejledningen meget nøje: Fly, der bliver solgt som byggesæt, er gennemprøvede konstruktioner, som du ikke skal forsøge at lave om på. Allerede mens du bygger modellen, bør du have din gang i klubben, og får du problemer under bygningen, så tøv ikke med at spørge de mere erfarne om råd. Det er meget lettere at rette fejl og mangler på en halvfærdig konstruktion, end på et færdigt fly.

Når din model er flyveklar, præsenterer du dit resultat og dit øvrige udstyr for instruktøren. Og du møder selvfølgelig op på flyvepladsen med fult opladede batterier, både i sender og modtager. Instruktøren vil nu nøje gennemgå modellen, se efter skævheder og kontrollere, at rorene går den rigtige vej og ikke har slør i forbindelserne. Han vil også kontrollere, om motor og radio er korrekt monteret, og at alt iøvrigt fungerer, som det skal. Instruktøren vil desuden sikre sig at du er medlem af R/C Unionen og dermed omfattet af den nødvendige ansvarsforsiking.

En af de ting instruktøren især vil kontrollere er flyets tyngdepunkt. Det er det punkt, hvori modellen skal balancere, når den er helt færdig og flyveklar, og det er som regel markeret på tegningen med ovenstående symbol, eller vist med en pil og bogstaverne TP (dansk), CG (engelsk) eller SP (tysk). Med mindre andet er angivet, skal afbalanceringen af et motorfly ske med tom tank. En korrekt placering af tyngdepunktet er meget vigtig, når det gælder modellens flyvegenskaber. Ligger tyngdepunktet foran det angivne, bliver modellen lidt trægere i sine bevægelser, men det kan være en fordel under de første flyvninger. Senere kan tyngdepunktet flyttes lidt tilbage, så det ligger på det angivne sted. Det må dog aldrig ligge bag det anviste punkt. Afbalanceringen af modellen sker bedst ved at flytte rundt på radioudstyret, især det relativ tunge modtagerbatteri. Er det ikke tilstrækkelig at flytte radioudstyret, må der placeres bly i næse eller hale.

Finder instruktøren fejl eller mangler, vil han vise dig hvad der skal rettes. Medmindre det drejer sig om småting som umiddelbart kan rettes på pladsen, må du tage flyet med hjem igen og foretage det fornødne. Findes modellen derimod i orden, vil instruktøren foretage en prøveflyvning og udføre den nødvendige trimning. Først når modellen er prøvefløjet og fundet i trim og balance, kan det næste skridt tages, nemlig at DU overtager styringen. Det skal her indføres, at når instruktøren flyver med din model så er det på din risiko. Der er kun ringe sandsynlighed for at noget går galt, men skulle der alligevel ske uheld, må du trøste dig med, at det efter al sandsynlighed ville være gået meget værre, hvis der ikke havde været en erfaren pilot ved pindede.

Nu er du endelig blevet din tur til at flyve modellen. Det foregår på den måde at instruktøren foretager selve starten, og får flyet op i sikker højde. Når flyet har en stabil fart og ligger i en gunstig position, vil instruktøren række dig senderen. Du udfører nu de rorbevægelser, som han dikterer til dig, og går alt som det skal, vil du med rystende knæ flyve nogle runder over pladsens flyveområde. Skulle du komme til at foretage en uoverlagt manøvre, miste orienteringen, eller flyve modellen for langt væk, vil instruktøren snuppe senderen fra dig og bringe flyet tilbage i normal flyvestilling og position. Derefter får du senderen igen. Havde instruktøren ikke været der til at overtage senderen, kan du roligt regne med at du ville have haft endog meget alvorlige problemer. Når tanken er ved at være tom, overtager instruktøren atter styringen og lander flyet. Under de følgende flyvninger vil du gradvis flyve i længere og længere perioder, og du vil dels konstatere, at instrukøren griber ind færre og færre gange, og dels at dine knæ ikke længere ryster så meget. Er du meget lærenem vil der ikke gå lang tid før du selv kan udføre starterne. Landingerne, som er noget vanskligere, varer det som regel noget længere med; men også dem får du efterhånden lært. Skulle det ske, at fremskridtene ikke melder sig med det samme, så fortvivl ikke. Der er mange eksempler på, at den der var længst om at finde melodien, sidenhen blev den sikreste pilot.

De allerfleste nybegyndere starter med en motormodel. Der findes et stort udvalg af egnede begyndermodeller, og hvis du har meldt dig ind i en klub, kan din instruktør rådgive dig i valget. Starter du for dig selv, bør du gå efter en højvinget model med en spændvidde på 140 - 160 cm. Om du med det samme vil bygge en model med krængeror, eller nøjes med den lidt enklere model med styring på side- og højderor, kommer flyvemæssigt ud på ét - forskellen ligger mest i byggearbejdet.

En model med en spændvidde på 140 - 160 cm, har vist sig at være en passende størrelse. Den er ikke større, end at den nemt kan transporteres i en almindelig personbil, men alligevel så stor at den kan ses, selv om den skulle flyve lidt længere væk end planlagt. Samtidig har den en størrelse, som giver god plads til installation af almindeligt radiogrej, og den kan flyves med passende stor motor, som senere kan bruges i mere sportsprægede modeller. Helt små modeller, dvs. modeller med en spændvidde på 1 meter og derunder, bør undgåes til begynderbrug. Små modeller er svære at se på afstand, de flyver ofte hurtigt på grund af en forholdvis høj vægt, og de kan kræve kostbart mikro-radioudstyr, og de benytter små motorer, som er vanskligere at have med at gøre end de lidt større og mere robuste motorer på 4 - 6,5 ccm. Hvis du allerede har købt et byggesæt til en avanceret skala- eller kunstflyvningmodel, så gem den for en tid. Sådanne modeller er ikke egnede til begynderbrug, og de vil meget nemt tage magten fra dig. Begynd på en frisk, lær at flyve med en enkel og robust model, og tag så først din drømmemodel frem igen, når du magter begyndermodellen.

Det kan være en fordel at begynde med en svævemodel. Man slipper for problemer med motorer og brændstof, og en svævemodel er som regel både hurtigere og billigere at bygge end en motor model. Samtidig vejer en svævemodel mindre, og da den derfor flyver langsommere, er den nemmere at styre. Der er imidlertid også minusser ved en svævemodel: Starten kræver en høstartsudstyr, og svævefly kræver normalt mere plads, end der er på mange klubflyvepladser.

Man kan dog forsyne et svævefly med en lille startmotor på 0.8 - 1,5 ccm eller en lille el-motor. En startmotor er ikke så kompliceret som en motor til en egentlig motormodel, idet den ikke skal radiostyres. Motoren kører simpelthen, indtil tanken er tom, og når den stopper, er modellen bragt op i højde, hvorfra den kan svæve i adskillige minutter. Finder man under flyvningen termik - opadstigende luftstrømme - kan flyvetiden forlænges meget betragteligt. Er du så heldig at bo i nærheden af en velegnet skrænt, har du ingen startproblemer. Her flyves nemlig i den opvind, der dannes, når vinden presses op over skrænten. Med blot nogen erfaring kan du opnå meget lange flyvetider når der er passende vind. Faktisk sætter kun batteriets kapacitet, og dagens længde, grænser for varigheden af skræntflyvning. Valget af det første svævefly er normalt let: Det skal være en robust model med omkring 2 meters spændvidde og med styring over højde- og sideror. Da et svæveflys lange smalle vinger nemt kan bygges skæve, er det nødvendigt at være ekstra omhyggelig under byggearbejdet. Ligeledes er det nødvendigt at passe på vægten, ikke mindst i forbindelse med overfladebehandling. Brug hellere et farvet beklædningsmateriel end en masse tung lak. Er du interesseret i videregående avaceret svæveflyvning, bør du fra starten finde frem til en af de klubben som arbejde seriøst med denne disciplin. Kan du ikke umiddelbart finde frem til en af dem, så spørg i RC-Unionens sekretariat.

Elektromotoren er efterhånden blevet et realistisk alternativ til forbrændingsmotoren. Oftest bruges elektromotorern kun som starthjælp til en svævemodel, men almindelige motor modeller kan idag uden problemer flyves med elektromotor. I princippet findes der to typer elektromotorer: Den almindelige og billige udgave med jernmagneter af samatium, cobalt eller neodym. Til almindelige modeller anvendes normalt motorer med jenmagneter, og ofte indsættes et gear mellem motor og propel.
Propellen kan enten være den samme som benyttes til forbrændingsmotoren, eller en speciel elektropropel, hvor bladede foldes tilbage når motoren ikke kører.Elektromotoren drives af et opladeligt batteri, som er i stand til at levere en meget stor effekt i løbet af kort tid. Batteriet består almindeligvis af 6 - 7 celler, som ved hjælp af et relativ billig lader, kan oplades fra en bilakkumulator på 20 - 30 minutter. Elektromotorens omdrejninger kontrolleres enten ved hjælp af en simpel tænk/sluk kontakt eller med en elektronisk regulator kom kan variere motorens omdrejninger efter behov. Kunne du tænkte dig at forsøge elektroflyvning, så fører de fleste hobbyforhandlere idag et righoldigt udvalg af udstyr, og i næsten alle klubber findes der erfarne elektroflyvere der kan rådgive om valg af modeller, motorer og andet udstyr. Fordelen ved elektroflyvning er, at flyene er næsten lydløse, at motoren starter hver gang, og du undgår problemer med olie som trænger ind i modellen.

Mange påstår frejdigt, at det er nærmest umuligt at lære at flyve med modelhelikopter. Og ser man på de mange modeller, som står og samler støv rundt omkring i hobbylokalerne, eller som forsøges solgt gennem annonceaviser kunne man foranlediges til at tro på postulatet. Påstanden er dog usand. Det er nemlig med helikopterflyvning som med cykling: Det er meget svært - indtil man får det lært. Det er som regel måden, hvorpå helikopterflyvningen gribes an, der er bestemmende for hvor vellykket resultatet bliver. Alt for mange helikoptere bliver indkøbt pr. impuls af personer, der ikke aner, hvad sagen drejer sig om.
Har du lyst til at starte med helikopterflyvning, er her nogle gode råd fra en erfaren pilot: Først og fremmest: Har du ikke i forvejen erfaring i flyvning med fastvingede modeller, så er det allerbedste råd: Glem indtil videre alt om modelhelikoptere, og start i stedet med en simpel højvinget motormodel. Køb imidlertidigt allerede fra starten et radioanlæg, som senere kan bruges til helikopterflyvning. Og endelig: Få kontakt med en aktiv helikopterpilot, f.eks. gennem RC-Unionens sekretariat. Når du har fået kontakt med ham, vil du opdage, at de fleste modelflyvere holder meget af at snakke om deres hobby. Og forstår du ellers at lytte, har du allerede sparet en masse penge. Hvilket helikopterfabrikat, du køber er sådan set underordnet. Derimod er det af største vigtighed, at den helikopterpilot, du har fået kontakt med, kender den helikopter du køber. Så kan han nemlig råde og vejlede dig i forbindelse med montering, justering og trimning. Har du fundet en helikopterpilot, der er indstillet på at hjælpe dig igennem de første trænglser, så hold dig til ham, og se bort fra alle de gode råd, som andre altid er parate til at give. Det er uhyre facinerende at flyve med modelhelikopter, og har du tid og lyst til at lære det, så blot gå igang - men først, når du har fået afpudset dine reflekser ved at flyve med almindelige modelfly. Derefter vil du overalt i landet finde en masse helikopterpiloter som gerne vil større dig og medvirke til, at du får en god og positiv oplevelse ud af din første modelhelikopter.